Medlem – Handelsbetingelser

Medlemsbetingelser

 

 

1 MEDLEMSBETINGELSER
Følgende medlemsbetingelser er den seneste version og erstatter tidligere versioner. Betingelserne er gældende fra den 1. januar 2017.

 

2 GENERELLE BETINGELSER FOR BRUG AF QUANTII’S TJENESTE
2.1. Disse betingelser (herefter benævnt “Betingelserne”) for brug af Quantii’s tjeneste (herefter benævnt “Tjenesten”) regulerer aftalen om brug af Tjenesten mellem dig som bruger og Quantii.
2.2 Ved at registrere dig som Medlem af Tjenesten, accepterer du Betingelserne. Såfremt du ikke accepterer Betingelserne, kan du ikke blive registreret som Medlem og dermed ikke benytte Tjenesten.
2.3 Du skal være mindst 18 år for at anvende Quantii. Såfremt du ikke opfylder dette alderskrav, må du ikke benytte platformen.

 

3 DEFINITIONER
3.1. Quantii: Online medlemsportalen www.quantii.dk, 100% ejet af Quantii ApS.
3.2. Medlem: Enhver person, som har registeret sig som medlem af Quantti ved accept af Betingelserne på Quantii.dk.

3.3. Partner: Ejer af en eller flere Webshops annonceret på Quantii,og hvor Medlemmer kan få bonus/rabat gennem Quantii .
3.4. Webshop: Ekstern webshop drevet af en Partner til Quantii, og hvor et medlem kan foretage indkøb online. Quantii har ingen indflydelse på, eller kontrol over, rigtigheden af priser og informationer på den eksterne webshops. Quantii er derfor ikke ansvarlig for eventuelle unøjagtigheder på de eksterne webshops.

3.5. Transaktion: En transaktion er et køb af en vare eller tjenesteydelse på en Webshop, som er Partner med Quantii. En transaktion kan afsluttes med succes eller forgæves. Transaktionen er gennemført for Quantii, når Webshoppen har godkendt købet og tilknyttet Quantii’s medlem til transaktionen.

3.6. Konto: Et personligt og afskærmet område af Quantii’s hjemmeside, hvor du som Medlem kan se og ændre dine personlige oplysninger, samt se din saldo for optjent bonus/rabat, godkendelser og eventuelle afvisninger af transaktioner.

3.7. Bonus/rabat: Quantii viser Webshops bonus/rabatter, der kan være gældende for en transaktion. Bonus/rabatten, ofte en procentdel af varekøbet, eller et fast beløb pr. ordre, kan variere efter varekategori på de enkelte Webshops, og fra Webshop til Webshop. Som udgangspunkt oplyses bonus/rabatten på webshoppens side på Quantii.
3.8. Skriftlig: Begrebet ”skriftlig” anvendt i disse vilkår og betingelser omfatter tillige e-mail og SMS.

 

4 ANVENDELSESOMRÅDE
4.1. Betingelserne regulerer alle rettigheder og forpligtelser for dig som Medlem og for Quantii i forbindelse med Tjenesten, herunder al online og offline kommunikation, nyhedsbreve, tilbud, aftaler og leverancer/transaktioner på Quantii mv., medmindre andet er oplyst skriftligt af Quantii,

4.2. Det er vigtigt at have ekstra opmærksomhed på særlige supplerende betingelser, der gælder for bonus/rabatter, som findes på Quantii.
5 REGISTRERING
5.1. Såfremt du ønsker at gøre brug af muligheden for at optjene bonus/rabat på dine onlineindkøb hos Quantii’s Partnere er det nødvendigt, at du registreres som Medlem på Quantii. Som Medlem tildeles du automatisk en brugerkonto (herefter benævnt ”Konto”). På din Konto kan du f.eks. administrere dine profildata, se din saldo for optjent bonus/rabat, opsige eller gentegne abonnement m.v. Ved at registrere dig, bekræfter du, at du har accepteret Betingelserne

5.2. Dit brugernavn og adgangskode er strengt personlige og må ikke videregives til tredjemand. Endvidere kan din Konto eller medlemskab ikke overdrages til tredjemand. Du er forpligtet til at holde dit brugernavn og adgangskode hemmeligt. Enhver videregivelse heraf til tredjemand og tredjemands uautoriserede brug heraf kan medføre opsigelse af dit medlemskab samt nulstilling af din tilhørende saldo for optjent bonus/rabat.

5.3. Quantii er ikke ansvarlig for, og/eller hæfter ikke for misbrug af din konto. Skulle du have viden om, at dine oplysninger er blevet indhentet af uautoriserede personer, kontakt da Quantii, der kan være behjælpelig med en midlertidig spærring af din konto.

5.4. En bruger må kun være indehaver af ét medlemskab/Konto. Styring eller oprettelse af flere medlemsskaber/konti er ikke tilladt. Flere konti og saldi for bonus/rabatter kan ikke lægges sammen.
6 BETINGELSER FOR BRUG AF QUANTII
6.1. Rabatten gives som bonus på Quantii og ikke direkte af Partneren og dennes Webshop. Brugere på Quantii får bonus/rabat efter hver gennemført transaktion, der er godkendt af Webshoppen. Denne bonus/rabat bliver ikke er vist i bestillingsprocessen påWwebshoppen. Efter den gennemførte Transaktion på Webshoppen, registreres bonus/rabatten på din Konto som Pending/Afventer. Bonus/Rabatten er først optjent, når Webshoppen har godkendt transaktionen og status for transaktionen på kontoen er registreret som Godkendt/Accepteret. Godkendelse/accept af Transaktion tager typisk 30 dage, men kan i enkelte tilfælde tage helt op til 90 dage.

6.2. Hvis brugere sender køb retur eller helt eller delvist annullerer et indkøb, bortfalder rabatten. Transaktionen karakteriseres herefter som Afvist, og der optjenes ikke bonus/rabat.

6.3. Det er Partnerens beslutning om transaktionen er gennemført med succes og godkendt, herunder om bonus/rabat er optjent. Quantii har ingen indflydelse på en Partners beslutning om godkendelse og/eller afvisning af en Transaktion, eller om der er optjent bonus/rabat. En Partners beslutning om godkendelse eller afvisning samt optjent bonus/rabat fra Webshoppen er bindende for parterne.

6.4. Gennemførsel af handlen på Webshoppen sker på Webshoppens betingelser. Brugere skal besøge Webshoppen via et særligt link, der vises på Partnerens side på Quantii. En transaktion gennemført uden at gøre brug af dette specielle link vil føre til en afvist transaktion på Quantii, og du vil ikke blive tilskrevet bonus/rabat. Det er vigtigt, at du ikke lukker browseren under bestillingsprocessen eller surfer på en anden hjemmeside. Dette udgør en risiko for godkendelse af transaktionen.

6.5. Brugerne må ikke slå brugen af cookies fra i browseren under en Transaktion. Hvis cookies er deaktiveret, vil transaktionen ikke blive registreret af hverken Quantii eller Webshoppen. Alle Transaktioner vil blive afvist og Medlemmet er ikke berettiget til bonus/rabat.
6.6. Såfremt et Medlem benytter sig af konkurrerende rabat- eller bonusordninger kan det medføre, at der ikke sker Accept/Godkendelse. Det skyldes potentielle konflikter mellem cookies fra Quantii henholdsvis konkurrerende ordninger.

6.7. Quantii modtager en bonus/rabat fra de tilsluttede Partneres Webshops svarende nøjagtig til den bonus/rabat, som Medlemmet har optjent via det pågældende Medlems Transaktioner via Partnernes Webshops og tilhørende links via Quantii. Herefter tilskriver Quantii den således optjente bonus/rabat ubeskåret Medlemmets Konto hos Quantii.. Hvis Partnerne ikke opfylder sine betalingsforpligtelser over for Quantii, vil optjent bonus/rabat ikke blive tilskrevet Medlemmernes Konti hos Quantii. Bonus/rabat vil altid blive tilskrevet i danske kroner. Hvis en anden valuta anvendes af Webshoppen, fastsættes omregningen af valutakursen på datoen for godkendelse af transaktionen.

6.8. Quantii er ikke ansvarlig for tab og andre følger af, at Medlemmer kombinerer Quantii med konkurrerende rabat- eller bonusordninger. Endvidere er Quantii ikke ansvarlig for Partneres afvisning eller manglende godkendelse af en Transaktion, ligesom Quantii ikke er ansvarlig for Partneres eventuelle manglende betaling af rabat/bonus.

6.9. Hvis en Transaktion ikke automatisk fremgår på din Konto hos Quantii nogle få dage efter dennes gennemførelse via en Partners Webshop og ved brug af link via Quantii, kan du kontakte support. Kontakt til support skal ske senest 15 dage efter Transaktionens gennemførelse via link på Quantii. Quantii vil da undersøge, hvorfor købet ikke er registreret korrekt. Quantii er ikke forpligtet til at tage hensyn til Transaktioner der er ældre end 15 dage.

6.10. Hvis Quantii har begrundet mistanke om, at der er svig eller misbrug, forbeholder Quantii sig retten til at opsige dit medlemskab samt nulstille din tilhørende saldo for optjent bonus/rabat.

6.11. Quantii er ikke ansvarlig for, og/eller hæfter ikke for unøjagtigheder på Partnernes Webshops.

6.12. Quantii giver kun bonus/rabat for Transaktioner, som er foretaget online via Partnernes Webshop og ved brug af link via Quantii. Det bemærkes, at der er risiko for, at Transaktionen ikke bliver registreret korrekt eller godkendt, såfremt du som Medlem tager direkte kontakt til en Partner eller en Weshop (eksempelvis telefonisk) eller dennes support og gennemfører Transaktionen med bistand herfra, i stedet for at gennemføre Transaktionen online på den pågældende Partners Webshop via linket fra Quantii.

6.13. Hvis et Medlem ikke har været aktiv (betalende Medlem) i 12 måneder, forbeholder Quantii sig ret til at annullere Kontoen, og saldoen for optjent bonus/rabat på Kontoen vil blive annulleret.
7 UDBETALING AF BONUS
7.1. Optjent bonus/rabat udbetales til den bankkonto, som medlemmet har angivet på sin Konto, når alle de følgende betingelser angivet i litra a til c er opfyldt:
a) minimumsgrænsen på optjent bonus på kr. 250,- er opnået;
b) Medlemmet har en Konto med korrekte personoplysninger;
c) Medlemmet har handlet i overensstemmelse med betingelserne på Quantii.

7.2. Optjent bonus udbetales én gang om måneden, forudsat at minimumsgrænsen er opnået. Udbetalingen sker senest den 10. hverdag i måneden efter Transaktionen er godkendt at Webshoppen. Quantii giver ingen garanti og påtager sig intet ansvar for eventuelle følger af for sen udbetaling.

7.3. Saldoen for optjent bonus/rabat er gyldig i 24 måneder efter godkendelsen. Derefter vil saldoen automatisk blive annulleret. En saldo for optjent bonus/rabat, der overstiger minimumsgrænsen, vil dog automatisk blive udbetalt til Medlemmet.

7.4. Medlemmet er selv ansvarlig for korrekt indtastning af adresse samt personlige oplysninger på Kontoen, herunder bankkonto-oplysninger. Hvis de afgivne oplysninger og data viser sig at være ukorrekte, er Quantii ikke ansvarlig for konsekvenserne heraf. En betaling foretaget af Quantii med forkert kontonummer er endelig og kan ikke rettes af Quantii.

7.5. Optjent bonus/rabat udbetales kun til en bankkonto i et dansk pengeinstitut.

7.6. Saldoen for optjent bonus/rabat vist på Kontoen omfatter moms.

 

8 ANSVAR
8.1. Quantii er ikke ansvarlig for Partneres Webshops, direkte eller indirekte, ligesom Quantii ikke er ansvarlig for oplysninger og eventuelle unøjagtigheder der vises på Webshoppen.

8.2. Quantii er ikke ansvarlig for levering af købte produkter eller tjenester og eventuelle fejl og mangler herved, idet Medlemmet alene må henholde sig til at gøre sådanne krav gældende overfor den relevante Partner/Webshop.

8.3. Quantii er udarbejdet med den største omhu, men Quantii’s hjemmeside drives stadig af mennesker og udelukker derfor ikke, at oplysninger heri eventuelt er forkerte og/eller ufuldstændige. Quantii er ikke ansvarlig for konsekvenserne af urigtige eller ufuldstændige oplysninger på Quantii’s hjemmeside.

 

9 FORTROLIGHED
9.1. Ved at acceptere vilkårene for Quantii accepterer Medlemmerne også en fortrolighedserklæring.

 

10 ÆNDRINGER AF BETINGELSERNE
10.1. Quantii forbeholder sig ret til at ændre vilkår til enhver tid. Den seneste version kan findes på Quantii.

10.2. Medlemmer, der ikke kan acceptere ændringerne, kan opsige deres medlemskab, og få beløb over minimumsgrænsen udbetalt.

 

11 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
11.1. Disse Betingelser er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister mellem Medlem og Quantii afgøres ved de danske domstole

11.2. Hvis en bestemmelse i disse vilkår viser sig at være ugyldig, påvirker dette ikke gyldigheden af hele indholdet i Betingelserne

 

Hvis du efter at have læst vores vilkår og betingelser har spørgsmål, tilføjelser, klager eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os.